KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

99

Breide Rantzau.

Gud, at den Person, der havde handlet saaledes med Hønen, maatte blive aabenbaret.1) Disse Exempler har vi her nærmere fremdraget forat vise Statholderembedets Omfang i Slutningen af det 16de Aarhundrede i Henseende til de Sager, der særlig angik Borgerne. Vi vil dernæst gaa over til at omtale de senere Statholdere. Efter Kristoffer Yalkendorf blev Br e i d e Ran t z au Statholder. Han var en Sønnesøn af den bekendte Johan Rantzau og var født 18. Okt. 1556. Efter en Udenlands­ rejse var han Iiofjunker 1576— 80, fik derpaa flere For- leninger og blev i Jan. 1601 Statholder, „hvilken høje og be­ sværlige Bestilling han ogsaa med saadan flittig Sparsomhed, Træl og Troskab haver nu paa en 17 Aars Tid forvaltet og forestaaet, saa han hverken sin Herres ikke heller sit eget Gods haver forsat eller forringet, men som en for­ standig Tilsynsmand, forsigtig og forsynlig Statholder haver saa trolig tjent sin Herre og Konning, at han haver beholdt Hans Majestæts flittige Berømmelse og synderlige Gunst til sin Dødsdag, hvilket endog af Hans kgl. Naades egen høje og hæderlige Præsens og personlige Nærværelse i denne Be- gængelse er at eragte“ , hedder det i Mads Jensen Middel­ farts Ligprædiken over ham. Han døde paa sin Gaard i Nikolaj Sogn 10. Jan. 1618. Hans Søn af første Ægteskab Kaj Rantzau var da Befalingsmand paa Kjøbenhavns Slot, hans Søn af 3dje Ægteskab Frands Rantzau blev senere Statholder. I nogle Aar var der nu hverken Statholder eller Rigs- hovmester, indtil Fr ands Rant z au, Brejdes Søn, 1. April 1627 blev Statholder og 20. Marts 1632 derfra befordredes til Rigshovmester. Han, der var forlovet med en af Kri­ stian IV’s Døtre, druknede 5. Nov. 1632 i Graven omkring Rosenborg. Af Beretningen om den Rejse, som den franske

\) D. Saml. II 274— 77, III 274—75. Ny D. Mag. VI 170— 71. 7*