KjøbenhavnHistori_1_3_1536-1660

Baareret.

98

en Baare og cle anklagede lagde derpaa Haand paa ham, men han gav intet Tegn fra sig og blev saa lagt i Jorden igen. 14 Dage efter blev de anklagede løsladte, men Nævningerne paakendte dog Sagen og svor Sagen paa en Student ved Navn Niels Kristensen 31. Oktober. Imidlertid udkom et Kongebrev 2. Nov., at da Sagen vilde falde Næv­ ningerne meget tvivlraadig og farlig- at sværge udi og det ellers syntes en Vaades Gerning af Hændelse og ikke af noget Forsæt at være sket, og paa det der ved samme Ed ikke skulde ske nogen Guds Fortørnelse, den uskyldige ej heller at føres til den Straf, som ikke var fortjent, saa fritoges Nævningerne for deres Tog og Fangerne slap med en Bøde1). Denne saakaldte Baareret var meget almindelig i Middel­ aldren og nævnes ofte i fremmede Landes Retsprotokoller. Der fortælles at engang kom der Strid mellem Kristiern II’s Hoffolk og en af dem blev dræbt af et Dolkestik, men da der var mørkt i Værelset, kunde man ikke udpege den skyldige. Kongen lod da alle dem, der havde været tilstede, samle sig omkring Liget og hver lægge den højre Haand paa den dødes blottede Bryst og med Ed rense sig fra at have Del i det begaaede Drab. Da den skyldige imidlertid nærmede sin Haand til Brystet, flød Blodet i stor Mængde baade af Saaret og Næsen og Drabsmanden tilstod straks sin Skyld. Flere Exempler er fremdragne af N. Jakobsen, saaledes et fra 1622 fra Kjerteminde og en Paamindelse imod denne Gudsdom fra Roskilde Landemode 1649 som en Gudsbespottelse. Endnu i Aaret 1720 anvendte nogle Bønder i Bevtoft i Sønderjylland Baareretten, rigtignok ikke paa et dødt Menneske, men paa en Høne. En Mand fandt en Dag et saadant Dyr, der tilhørte ham, liggende udenfor sin Gaard med afhugget Hoved og uden Ben, og da Gerningsmanden ikke var at udfinde, lod han en Del af de andre Bymænd lægge sig paa Knæ ved Hønen, læse Fadervor og bede til

*) K. D. IV 675, 676. Kirkehist. Saml. 3 R. II 480— 82.