Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

K jøbenhavn.

92

være med at dandse, naar man foretrækker at tale, og de rare tilbyilende Gardiner falde hvert Øieblik paa den ubegribeligste Maade sammen — man kan slet ikke gjøre for det. Bordets Glæder sætte Kronen paa den alminde­ lige Gemytlighed; man drikker Damernes Skaal og hører aandrige Tankeexperimenter gjorte om, hvad et Bal vilde være uden dem, drikker Vært og Værtindes Skaal og drikker uden Skaaler. Bordaandsen gaaer med ualmindeligt Liv, selv ældre Medmennesker snurre med, og i Cotillonen offres Bouquetter og Sløifer til de Udkaarede, saa at visse Damer see ud som virke­ lige Blomsterpiger og enkelte Herrer som rene Naale- puder, saa rigelig ere de bievne begavede med Hæderstegn. Lidt efter lidt holde de Dandsende op, Dørklok­ ken er i stadig Bevægelse, og hvert Øieblik hvisker en tjenende Aand en eller anden ung Dame Noget i Øret, hvorpaa Ballets tryllende Fe bortføres, ikke saa meget i en Sky, som i en Droske. De faa Herrer, der ere bievne tilsidst, faae Ciga­ rerne tændte og humpe hjem med de tyndsaalede Lakerede paa de knudrede Brosten, medens saavel Ballet i Almindelighed, som de enkelte Personer i Særdeleshed underkastes en skarp Kritik. Men Etatsraadens kommer ikke saa snart til Ro. Hele Huset har været endevendt paa Grund af Festen, og det er store Ting, om Familiens Medlemmer i det Hele taget kunne komme i Seng den Nat. Der hen- gaaer flere Dage, inden Alt igjen er i sin gamle Orden.