Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

93

Klokken 10 Eftermiddag. K o n g en s N y to r v er vor P la c e du C a r r o u ss e l eller T r a fa lg a r Squ a re. Det er Hjertet i det store Legeme, der kaldes Kjøbenhavn, og de fleste afHoved- aarerne føre dertil. Kjøbenhavnerne sætte uhyre stor Pris paa dette Torv og vise det i Reglen til Fremmede med en vis Stolthed, skjøndt hverken de Bygninger, der omslutte det, høre til Byens smukkeste, eller Prydelsen paa dets Midte kan henregnes til de mest classiske. Men foruden den Tilfredshed, man føler ved at betragte denne Pladses Størrelse og det Liv, der altid rører sig der, har man ved at spadsere om­ kring paa Torvet ogsaa Ledighed til at anstille glade Betragtninger over, hvad vor Hovedstad en Gang vil blive, naar vore Boulevarder ere færdige, og de stolte Bygninger, der tænkes opførte, staae i hele deres impo­ nerende Pragt. En Del er der allerede skeet i Retning af at sætte Kjøbenhavn paa samme Standpunct som andre Landes smagfuldt anlagte Hovedstæder, og indtil der en Gang i Tiden foregaaer større Forandringer, fryde vi os over, hvad vi allerede have. Vi komme nok med en Gang. Langsomt, men sikkert gaaer det. Dronning Dido med sit sjeldne Talent til at afslutte en god Forretning har vist ikke været lidt tilfreds,