Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

K lokken 9 Efterm iddag.

87

vidste Husnummeret, kunde vi umulig tage feil af Stedet; den lange Etages samtlige Vinduer, der straale i aparte Giands, den vidtaabne Port, Gadedrengene udenfor, de to Drosker, der rumle bort efter at have udtømt deres Indhold, Alt tilsammen aander — Bal. Trappetrinene ere specielt for denne Ledighed bievne bedækkede med Tæpper, op ad Væggene snoe Slyngplanterne sig, og en Amor med spændt Bue staaer paa Trappens øverste Afsats og sigter ned paa de Letsindige, der ankomme. Dørene til Forstuen aabnes af et Individ, der seer ud som et Knapmagerskilt; han hjælper Gjæsterne af med Tøiet, og disse give sig ivrigt i Færd med at pynte paa sig. De unge Damer pusle ud i de bru­ sende Nederdele for at udslette Sporene, som Kjøre- touren har efterladt. Der har været stor «Stryge- Qvartet» hjemme om Formiddagen, og var det blot Mode, lode vedkommende unge Damer sig saamænd gjerne befordre til Bal, staaende som Gibsfigurer paa en Meubelvogn, saa bange ere de for, at de ikke skulle blive omfangsrige nok. De unge Herrer purre op i Haaret foran Speilet, trække Handsker paa og sige M, idet de banke paa Døren; det giver Ansigtet saadant et blidt og yndigt Udtryk. Værten modtager dem i det forreste Værelse, i hvilket Væggenes Prydelser mest bestaae af fyrige Dandseheste, alle sorte med hvid Blis, dannet af den iøjnefaldende Manchetskjortes Bryst; de fleste af dem ere studerende Ynglinge, der paa et kjøbenhavnsk Bal spille samme Rolle, som Olficiererne i en Pro­ vindsby. Værten bukker, trækker Munden op til