Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

86

K jøbenhavn.

glimre, og stod det i vor Magt som en Nero ved et Bud at kunne sætte en Stopper for alle Baller, og vi gjorde det, vilde vort Liv neppe være sikkert i mange Dage. En eller anden Enthousiast vilde snart støde Dolken i vort sorte Hjerte, og hele Ungdommen vilde juble. Men Sligt kunde saa meget mindre falde os ind, som vi jo netop, hvad Læseren maaskee erindrer, have modtaget Indbydelse til Bal fra Etatsraad P. og have i Sinde at benytte den. Vor Ven, Etatsraaden, er ikke den Eneste, hos hvem der laves til Dands Kl. 9 . Talrige ere de Etager i Kjøbenhavn, fra hvilke Lyset strømmer ud og Lyden af Instrumenter, der stemmes, trænger frem, medens Karetherne holde i Række ved Gadedørene, og Strømningerne paa de pyntede Trappegange ere livlige. Det er en Fornøielse at kige ind i disse Huse. Der er noget usigeligt Forfriskende ved at see disse Klynger af unge Piger i deres luftige Pynt? ved at læse Glæden i deres Blik og ved at betragte Ro­ serne paa deres Kinder, der faae Blomsterne i deres Haar til at blegne. Der er Noget, der stemmer til Glæde ved hele det smykkede Hus, ved de klartskinnende Lys og Lamper, ved Blomsterne og Drapperingerne. Nei, Ballerne bør ikke gaae til Grunde, selv om visse Grene af Snobberiet faae Næring ved dem; det kan alligevel ikke forhindres, og Bal-Snobberne ere paa den anden Side baade for morsomme og for uskadelige til at vi ville ønske Ondt over dem. Lad os gaae til Etatsraadens! Selv om vi ikke