Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

K lokken 9 Efterm iddag.

8 5

fyldte Festbal, hvor hun ikke har mere Plads, end at hun under almindelige Omstændigheder vilde finde den for lille blot til at vende sig paa, og det i en sydafrikansk Sommertemperatur , i en Atmosphære, som hun med Rette vilde forsmaae at indaande hjemme i sin Stue, og med Fare for lig en Venus at stige ud af Skjorte- og Kjolemasserne, som Trængselen truer med at rive af hende og den voldsomme Strøm med at føre bort. Hun dandser i den lille kvalme Stue efter et forstemt Clavers Toner. Hun dandser i Støv­ skyerne paa Høstgildet med de, mildest talt, noget varme Bønderkarle. Hun dandser i den elegante Salon og paa den jammerligste Dandsebod, paa bonede og ubonede Gulve, ja dandser paa den bare Jord, naar det gjælder. «Og er det Meningen med dette Capitel, at De vil rive ned paa Baller i Almindelighed og rase imod al Dandsen?» spørger en ellers elskværdig, men nu lidt opbragt Læserinde. «Paa ingen Maade, Frøken; bliv ikke vred, skjøndt Deres Vrede, i Forbigaaende sagt, klæder Dem saa nydeligt. Baller bør vedblive at existere alene af den Grund, at man vanskeligt ved nogen anden Ledighed seer slige Samlinger af unge Damer, der, straalende i hele deres Ungdoms og Skjønheds Fylde, med et saadant Liv hengive sig til Nydelsen af en uskyldig Fornøielse. Det er et Syn, som man ikke let bliver kjed af.» Et Bal er ret Ungdommens Tumleplads; Skjøn- hed, Ynde, Færdighed i de gjængse for Dandsen nødvendige Legemsøvelser, Alt faaer Ledighed til at