Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

Kjøbenhavn.

72

Alt er forsvundet, Mørket ruger over Theatret, og vi skimte en tyk Mand med Familie, der klemmer sig forbi for at naae midt ind paa Bænken til Skræk for alle Eiere af ømme Skinneben og Eierinder af om­ fangsrige Crinoliner. Ouverturen er endt, Lysekronen med sine ærværdige Olielamper gaaer tilveirs og gjør Mørket endnu sortere, medens de kummerlige smaa Lamper i Parterret blive slukkede for ikke mere at tændes den Aften; Klokken er 7 , og ud fra Scenen strømmer Aandens Lys. Skallen er ikke indbydende, men Kjernen af vort kongelige Theater er bedre. Klokken 7 gaaer Tæppet op allevegne, ogsaa paa de Steder, der have «B lot til Lyst» til Motto; i Ama­ lie g a d e og paa N ø r r e g a d e , i A lh am b ra s Hal og paa V e s t e r b r o , overalt begynde Forestillingerne, og Kjøbenhavnerne, der elske deres Theatre, farte fra det ene Sted til det andet. Den jevne Borgermand, der ikke paa en Vinter­ aften tracterer sig selv med den Slags Fornøielser, og som har siddet ved Middagsbordet Kl. 12 , faaer sig Klokken 7 sin The. Hans Arbeide er til Ende for den Dag, og han har i Sinde at tilbringe Aftenen i sin Familiekreds. Selvkogeren damper paa Bordet, Mutter smører Smørrebrød til de yngste Poder, medens Dat­ teren, der «bar Uge», skjænker Theen, og Fatter seer af og til op fra sin Avis for ved sit blotte Blik at lægge Baand paa sine stridbare Sønners Følelser, der ere komne paatvers i Anledning af «en Endeskive», som de begge have følt Lyst til at sætte Tænderne i. Der er Ro og Hygge over dette huslige Billede