Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

K lokken 7 Efterm iddag.

7 1

gaae paa Jagt efter bortkastede Cigarstumper uden­ for; de holde skarpt Udkig med de unge Herrer, der tøve saa længe som muligt med at offre Havannaen, og som i den Anledning trække Samtalerne ud til det sidste Minut; men G am in ’erne ere ligesom Haierne, der forfølge Skibet i Oceanet; de vide, at der bliver kastet Noget bort, og de kredse omkring deres visse Bytte, medens de vagthavende Betjente til Gjengjæld kredse omkring dem og lægge Baand paa deres Paa- trængenhed. Vi følge Strømmen ind og sætte os, hvorpaa vi i det behagelige Mørke snart henfalde i blide Drøm­ merier, i hvilke et prægtigt nyt og lyst Theater paa Gammelholm spiller Hovedrollen. Yi vandre — sta­ digt i Drømme — igjennem den elegante og kjølige Foyer, prydet med vore store Digteres og Componi- sters Buster, og aflægge en lille Visit i det rumme­ lige og comfortable Restaurationslocale, hvor de bløde Fløielssophaer alle ere optagne af samtalende Theater- gjængere. Stykket vil snart begynde, og vi skynde os ind i Parquettet, til hvilket en Mand i zirligt Liberi aabner Døren, medens en anden hurtig lukker Sædet ned. Fra det colossale Glasloft straaler et Lyshav ned paa Tilskuerpladsens smagfulde Søiler, Billedhug­ ger- og Malerarbeide, medens de glimrende Toiletter give Salene en forhøiet Giands. Vi føle os ret tilpas i vort udstoppede Sæde og strække i lutter Velvære Benene lidt fra os, idet Tonerne blidt klinge fra Orchestret, da et føleligt Spark og et bistert: «Om Forladelse, tillader De!« pludselig vækker os.