Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

Klokken 6 Eftermiddag.

63

«Faaer jeg ikke en Mark?» »Snak, han døde jo ikke.» «Nei, men han tabte sin ene Galoske!» vedbliver Secretairen griber en Lineal, Manden forsvinder skyndsomst, og der bliver et Øiebliks Ro, som efter nogen Tids Forløb afbrydes ved, at Bladets faste «Andejæger» træder ind, slænger sin Jagttaske — Brevtasken — fra sig og krammer Vildtet •— de kost­ bare Nyheder — ud. I Kjøbenhavn staaer «Ande- jægeren» i samme Forhold til sin parisiske eller lon- donske Collega, som den beskedne Handelsmand, der tilfods gaaer fra Gade til Gade for at gjøre For­ retninger, til den flotte Agent, der i egen Vogn kjører fra det ene store Magazin til det andet. Have end ikke Andejægerne i Paris eller London deres egen Vogn, saa seer man dem dog i det sidste Øie- blik rulle hen foran Bureauets Dør i deres Fiacre eller Cab for at bringe Dagens Fangst inden Bladets endelige Afslutning. D er er «Andejægeren» af en større Betydning end h e r , hvor han saa ofte bliver miskjendt og «berigtiget» ; d e r kommer det kun an paa, om Historien er morsom, h e r er man saa ubarm­ hjertig grtindig og sanddru; d e r faaer en Mand et stort Navn og bliver med Stolthed af Kammeraterne viist frem som «l’i n v e n t e u r » af den eller den piquante Historie; h e r pege Spidsborgerne Fingre ad ham. Hvad vilde den overordentlig begavede amerikanske Novellist, E d g a r Poe , have været, hvis hans sprud­ lende og sindrig opfundne Bladartikler vare bievne underkastede en tør «Berigtigelse» eller en nøgtern den utrættelige Arbeider.