Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

Kjøbenhavn.

62

aander, Folk, der i deres Inderste troe at stifte uhyre Nytte for Samfundet ved at give gode Raad og med­ dele ubrugelige Nyheder, og som ikke for Meget vilde undvære den Fornøielse at kunne sige til deres Be- kjendte: «Jeg kommer lige henne fra . . . avisens Redactionscomptoir, der fortalte man for bestemt, at» osv. osv.; og endelig er der de virkelige Nyhedskræm­ mere, der med Utrættelighed storme Dørene paa visse af vore Bladcomptoirer, ledede af den Forestilling, at selv den urimeligste «Dagsnyhed» er velkommen Spalteføde. Den gamle og prøvede R ep o r t e r trækker med Salvelse en forunderlig Lap frem, der ved nøiere Eftersyn viser sig i sin Tid at have tjent til Omslag for de bekjendte letrygende Cuba til 10 for en Mark, og overleverer Lappen til Redactionssecretairen, der læser, hvorlunde en Mand i Nyhavn er falden ned fra et Mærs og har beskadiget Hovedet paa en «Pægel», eller lignende interessante Tildragelser. Den yngre og langtfra ikke saa routinerede penny-a-liner styrter aandeløs ind og er navnlig om Vinteren i stadig Be­ vægelse. «De skulde da vel ikke have Brug for en Ny­ hed?» brøler han, saa snart han har faaet Hovedet indenfor Døren. Secretairen griber Pennen for strax at fængsle den værdifulde Oplysning paa Papiret. «Der er en Mand faldet gjennem Isen ude ved Trekroner,» siger Reporter’en. «Druknede han?» «Nei, det gjorde han rigtignok ikke.» «Ja, saa kunne vi ikke bruge ham,» svarer Se­ cretairen, «Farvel!»