Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

Klokken 5 Eftermiddag.

55

ved sin Kniv og Gaffel. Han er af Naturen meget bleg og blød og blond; der er noget Udflydt ved ham som ved Forziringerne paa Fajance, der benæv­ nes med dette techniske Udtryk. Hans hvide Vest breder sig ud over Kjolen; hans dito Halstørklæde over Skjorten, og hans Bakkenbarter flagre blidt ud i Luften, lian rømmer sig et Par Gange og begynder: «Mine Herrer, der er en Digter . . . (5 Secuuders Pause) jeg husker ikke rigtig hvem; men jeg troer, det er Baggesen. (Stærkt Tilløb.) Han siger et Sted . . . (10 Secunders Pause) jeg husker ikke rigtig hvor; men jeg troer det lyder saaledes: (20 Secunders Pause). Ja , skulle vi deraf tage An­ ledning til at drikke Damernes Skaal? De leve! » Der bliver almindelig Forstyrrelse og Skraben med Stole; et Par Damer reise sig og stikke derved Cavalerens Stoleben igjennem deres Kjoler. «Naar en Skaal gaaer i Stykker, klinker man jo!» hvisker Familiens gode Hoved til sin Borddame og er glad over at faae en ældre Vittighed anbragt. Den unge Herre, der stirrer og seer ud, som om han sad og afsvalede den omtalte varme og brunede Kartoffel i Munden, farer op og støder sit Glas saa krampagtig imod den ligeoverfor siddende Dames, at han spilder dets halve Indhold ned i Agurkesalaten, hvorpaa han atter sætter sig. Kjøbmanden fra Jylland har beun Og ingensteds er’ Koserne saa røde, Og ingensteds er’ Tornene saa smaa, Og ingensteds ep D unene saa bløde, Som dem, vi i vor Barndom hvilte paa!