Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

Kjøbenhavn.

42

hefte den i Shavlet, og allerede ved Volden lyde Kanonskuddene Familien i Møde som Tegn paa, at den store Fest begynder, og at Klokken er slaaet 4 . 27 Kanonskud! Det siger Programmet i det Mindste, og den lille Ch r i s t i a n , der mener, at man skal have saa Meget som muligt med for Pengene, tæller efter for at mærke sig, om Direetionen, der i Følge en gam­ mel Sang formodes at skulle staae ved Døren, ikke kniber et Par af dem. Foran Porten hænger en Krands af Lamper, dannet af fidtet og skident couleurt Papir, det er den glimrende, phantastiske Lysekrone, der om Aftenen blinker de Kommende i Møde. Rundt i Haven løbe Decorateurens Hjælpere for at lægge en sidste Haand paa Værket; paa tunge Bærebøre slæbe de hele Kurve omkring, fyldte til Randen med ubegribelige Bunker af mangefarvet Papir, Blik, Lampeolie, Taner og en Tivoli-Directeur veed hvad; de sætte Stiger til og klattre op ad Facader, der formedelst de indbankede Søm og Kroge have en uhyggelig' Lighed med kop­ arrede Ansigter. Der foregaaer foreløbig ikke meget Andet end Forberedelser til om Aftenen. Dog, Lidt er der gjort for det tidligere Publicum; fra Panto- mimetheatret høres der en forunderlig Lyd, Orcbestret stemmer, og Tæppet gaaer op. Man seer en Skov med en ubestemmelig architectonisk Fremtoning af en Bygning i Baggrunden. Hvad det egentlig forestiller, har Ingen endnu rigtig kunnet blive klog paa, lige- saalidt som i hvad Stil dette Mesterværk af Byg­ ningskunst er; men den kjølige Lund med dens Pry­ delser har existeret lige saa længe, som T i v o l i selv,