Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

Klokken 3 Eftermiddag.

37

Tandstikker. Naar Regningen skal opgjøres, er der atter en længere Scene, thi den Fremmede, der be­ gynder at tælle efter rned Opvarteren, bringes snart ud af det og foranstalter ny Forvirring. Enkelte fore­ trække at overgive sig paa Naade og Unaade i Op­ varterens Hænder og slippe, i det Mindste hvad Tid an- gaaer, nemmest fra det. Den stadige Restaurationsgjæst tager Sagen paa en ganske anden Maade. Naar han faaer Spisesedlen seer han neppe paa den. Han kjender alle de stereo­ type Benævnelser og veed forud, hvad der er Kjøkke- nets Specialitet. I et Minut har han fæstet Øiet paa de ny tilskrevne Retter, som Aarstiden fører med sig, og gjør Opvarteren et Par Spørgsmaal desangaaende. Staaer han sig ved Hjælp af Drikkepenge godt med denne, behøver han endogsaa neppe at spørge; han skeler til ham paa en egen Maade og faaer den for­ nødne Underretning enten med rene Ord eller ved meget talende Pantomimer, saafremt Anstaltens Herre og Mester er i Nærheden og ved sin Nærværelse forhindrer den frie Udtalelse. Han undersøger det Bragte kritisk, gjør et Par Bemærkninger om Sau­ cens Tillavning eller Kjødets Stegning og bestiller sjelden en Ret uden at tilføie et Par oplysende Ord om, hvorledes han ønsker Maden tillavet, medens han, som Dickens siger, blinker overnaturligt med sit ene Øie for at give sine Ord Vægt. At spise ved samme Bord som en Anden und- gaaes, saavidt som muligt, altid af en dansk Restaura* tionsgjæst, saafremt han ikke kjender Vedkommende