Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

Klokken 1 Eftermiddag.

19

Naar Solen skinner lys og klar, naar den blaae Himmel smiler ned til os, og hele Naturen ligesom er i godt Humeur, er det ikke rart at komme ind paa et Theaters Scene en Formiddag og til en Prøve. Kunsten er en herlig Ting; men Kunsten i Negligé, i Slæber og Morgenkjole seer ikke indbydende ud. En ung Pige paa et Bal, naar Morgensolen begynder at stjæle sig ind ad Vinduerne og saa fælt contra- sterer med det støvede og udmattede Udseende, som hun og Alt har, ja et Ungkarleværelse Morgenen efter et Sold ere næsten at foretrække for et Theater ved en Formiddagsprøve. Ved Souffleurkassen brænde to Lamper, der mat blinke med deres søvnige Øine ud i det store Rum foran dem; det er hele den kunstige Belysning, og fra oven stirrer Dagslyset ligesom forfærdet ned paa al den forgyldte Elendighed, al den forlorne Pragt, som breder sig til alle Sider. Over den store, tomme Scene hviler der en usikker Dæmring, en ubehagelig Mellemting af et Lys, der hverken er det Ene eller det Andet. De malede Coulisser see uhyggelig grelle ud. Den prægtige Magnolieskov tager sig ud som et gammelt Skjærmbrædt, den hyggelige Dagligstue for­ vandler sig til nogle Stykker malet Lærred, og den imponerende Søilehal bliver til et forunderlig besmurt Tæppe, medens de kostbare Meubler, blomstrende Buske, truende Fjelde, sprudlende Vandfald og fyl­ dige Træer svinde hen til at blive en forvirret Masse af Træ, Pap, Lærred og Farve. Kunstnerne samles i Foyeren. At staae foran et stort Publicum paa den oplyste Scene om Aftenen for 2*