Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

En Nævekamp.

221

Stemningen var alligevel mod Am erikaneren; Victoria kunde ikke taale, at Sønnen maatte bukke under. Sallars, der hele Tiden havde bevaret sin forunderlige Ro og Phlegma, besluttede sig til at gjøre Ende paa Legen saa hurtigt som muligt og ved et afgjørende Angreb. Han mødte ved Stregen og havde et U d­ tryk i Ø inene, der tydeligt nok sagde hans Mening. I Runden gjorde han et maskeret Udfald med venstre Haand, Kitchen dækkede sig , og som en Forhammer paa en Ambolt tordnede den Sortes høire Næve ned paa Panden af hans Modstander. Denne gled i det Samme paa Græsset og øieblikkelig styrtede han bag over som død, medens Sallars’s Ansigt fortrak sig i Smerte. Almindeligt Røre; Kitchen blev slæbt hen i en Krog, der tylledes Cognac i ham og koldt Vand over ham; han slog Øinene op, men saae aldeles forstyrret ud. D et halve Minut var forløbet; men Publicum, der vilde have, at Kitchen skulde vinde, istemte et saadant H y l , at al Orden var forbi. Endelig hørte man Ordet: « T i me ! » , der var gaaet lVa Minut, og Sallars havde i Grunden vundet. Først da ravede Kitchen lige som drukken hen til Stregen. Sallars havde ogsaa taget Skade; han havde slaaet saa væl­ digt til, at Benet paa hans lange Finger var trængt ind igjennem det Indvendige afHaanden, og han havde nu kun den Venstre tilbage til at fortsætte Kampen med. Runde fulgte paa Runde, flere Gange styrtede K itchen for Sallars’s frygtelige Venstre; men Smerten virkede øiensynlig paa Sidstnævnte. Man bad ham holde inde; men først efter en Kamp, der havde