Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

Melbourne.

220

Kinden, Fægtningen blev varm, og Runden endte med at Mulatten styrtede til Jorden. I et Nu samlede hans Secundanter ham op — hver Boxer har to — og Kitchen trak sig under stormende Bifald tilbage. Secundanterne knælede ned, som det iøvrigt skeer efter hver Runde, hvorpaa Kæmperne søgte en kort Hvile paa disses K n æ , medens Ansigterne aftørredes, og Mundene vædedes. Da det fastsatte halve Minut var forløbet, skreg Manden med Uhret i Haanden « T i me ! » og atter mødtes Boxerne ved Stregen. Sallars smilede haan- ligt, hans Kind var mærket; men denne Gang lykke­ des det ham at slaae Kitchen ned og han fik med det Samme hans Blod til at flyde fra Næsen. Yi ville ikke følge Udfaldet af de forskjellige Runder med samme Nøiagtighed som den ærede Re­ ferent for « B e l l ’s L i f e » , der omhyggeligt noterede hvert Slag, der faldt. Lige som det hjemme hos os specielt bliver bemærket, naar første Baand eller Stav falder af Tønden paa Fastelavns Mandag, saaledes bliver der ved en Nævekamp særlig lagt Mærke til hvem der «trækker det første Blod» fra den Anden, hvem der først faaer den anden til «at bide i Græs­ set» o. s. v. Kampen skred rask fremad, og Refe­ rentens rappe Blyant løb med; han skrev om, hvor­ ledes «den Rødvin, som Sallars havde tappet, vedblev at flyde», om, hvorledes «Kitchen plantede sin ven­ stre Forhammer paa Mulattens Næb» , om , hvorledes «Katoffelfælden blev slaaet af Hængslerne» og «Ruderne bleve beduggede». Sort truede stærkt med at seire over Hvidt, men