Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

Kjøbenhavn.

202

Dette Udtryk, H a r m o n i a pr æ s t a b i l i t a j som Læserne sandsynligvis aldrig bave hørt fø r , og som vi ei heller skulle forsøge paa at forklare, fører os paa en naturlig Maade tilbage til vort Udgangs- spørgsmaal : «Hvad er Livet?« Vort Bidrag til Besvarelsen af denne Opgave foreligger nu, og Læserne have en naturlig Ret til at spørge om Resultatet. Er Udbyttet af vore lærde Forskninger blevet det, at vi i Overensstemmelse med S y s t è m e d e l a n a t u r e sætte Materien som enestaaende Factor? Eller betragte vi den med L i e b n i t z blot som Ideens Phænomen? Eller mon vi ere enige med H e g e l i hans An­ tagelse om Materien som Gjennemgangspunct for det Absolute? Eller forkaste vi endelig enhver ensidig Opfat­ telse og etablere Dualismen i en uophørlig dialectisk Spænding? Læserne have Ret til at opkaste disse Spørgs- maal Men vi have ogsaa Ret til at lade være med at besvare dem. Og vi ville af gode Grunde benytte os af denne vor Ret. Have vi maaskee nogensinde lovet en fyldest- gjørende, udtømmende Besvarelse af dette intricate Spørgsmaal, som bedre philosophiske Hoveder end vort forgjæves have grundet over? Nei, vi have simpelthen foresat os at levere et