Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

Klokken 10 Morgen.

195

ligegyldigt hvad, — der kan faae Tiden til at gaae, medens man underkaster sig den seigpinende Yenten, der er aldeles nødvendig, naar man vil være tilstede i det Ø ieblik, Ens Sag raabes op, og ikke saa sjel- dent gjøres der allehaande Attentater paa den Vær­ dighed og Kjedsomhed, som naturligvis bør herske paa et saadant Sted. Døren aabnes, og ind træder en ærbar «Dame af Middelalderen». Hun har lig salig Kraka begivet sig op i Retten «ilcke ene og dog ikke ledsaget af N ogen» , eller for at tale prosaisk, hun er kommen i Selskab med «Perle». Hendes Time slaaer omsider, og for at komme ind i det Allerhelligste med den tilbørlige Ro og Ligevæ gt i Sjælen lader hun be­ meldte «Perle» springe op paa en S to l, paa hvilken hun forud har deponeret sit Lommetørklæde fastbun­ det til sin Kurv, idet hun indstændigt paalægger ham at passe godt paa Kurven, til hun atter kan komme ud. Neppe er hun forsvunden, før nogle ildesindede unge Mennesker faae «Perle» til at glemme sin Her­ skerindes varme Formaninger; han springer ned af Stolen, og da Døren til Dommerens Værelse aabnes paa Klem, styrter han pludselig ind i Retten med Kur­ ven slæbende bagefter sig. D et er komiske Intermezzoer, som kun Kjedsom- heden giver tilstrækkeligt Værd. Ventetidens Varigbed beroer — ved en Dom­ stol, der behandler en 4 å 6,0 0 0 Sager om Aaret — navnlig paa den Hurtighed, hvormed Dommerne for- staae at opfatte Parternes Mening og give dem Vei- ledning, og man hører derfor altid «Stamgjæsterne» 13 *