Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

Kjøbenhavn.

194

Skomageres Taalmodighed, feirede Skjønheder, der nu uden mindste Barmhjertighed søges for at betale de glimrende Gevandter, hvori de have bedaaret Her­ rerne paa den sidste Maskerade, men som, ak! — nu allerede hænge i Laser paa Knagerne hjemme, be­ kymrede Fam iliefædre, der ikke see nogen Mulighed for selv med den største Flid og Anstrengelse at redde de fattige Sengklæder, som deres Creditorer true med at trække bort under dem , — alle disse forskjellige Slags Mennesker og endnu mange flere samles i disse «hellige Haller» med Sagførerfuldmægtigene og Com- missionairerne. Der sidder to Damer derhenne paa Træbænken i ivrig Samtale. Den har nu snart varet et Par T i­ mer. D e kunne da umulig være Contraparter, tæn­ ker den U indviede, idet han lægger Mærke til den udsøgte Høflighed, hvormed de ved hvert andet Ord titulere hinanden. O! naive Iagttager af den menneskelige Natur! Du tager netop feil! Den skarpe Betoning, hvormed «Fruen» og «Frøkenen» udtale disse N avne, er et T egn paa, at de gode Damer maae anvende hele deres Selvbeher­ skelse for ikke at fare i Haarene paa hinanden, og naar man tilmed i deres Samtale opfanger enkelte omineuse Ord, saasom «Tørreloft», «Yasken», «Mel­ lemdøren» etc., kan man umulig længere være i Tvivl. Man er midt inde i et af Livets store og vanskelige Problemer: god Forstaaelse mellem Værtinde og Lo­ gerende. Det er heldigt, naar man kan faae Noget, —