Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867
144
K jøbenhavn.
K l o k k e n 4 M o rg e n . «Kong Christian den Fjerde har Nyboder reist, At Sømanden Hvile kan finde, Palladser er sjunkne, dog Nybo’er har kneist De stande saa fast som hans Minde,»
synger gamle Ole Kaninstok, og skjøndt allerede ad skillige af Nyboders smaa gule Huse ere sjunkne, kneise dog endnu de fleste af dem og ville formo dentlig længe vedblive dermed til Trods for de høie elegante Gaarde i de nydøbte Gader, der stedse rykke dem nærmere og nærmere ind paa Livet. Befolkningen er rigtignok ikke saa ublandet nu som i Nyboders tidligste Dage. Forskjellige Individer, der alle komme ind under Begrebet «enlige Herrer», ere efterhaanden indvandrede. Kaninstokkene have paa mange Steder trukket sig tilbage til Bygningernes inderste Bum til Fordel for de Fremmede; «Salene» ere rømmede, og i de forskjellige Dyre- og Plante- gaders respective Vinduer seer man nu som oftest en ung Studerende, en ensom Krigsmand, en vordende Grosserer eller et lignende Væsen brede sig med sin Pibe i Munden. De Indvandrede og de oprindelige Beboere leve hver paa sin Vis, og naar der Klokken 4 å 5 om Morgenen ringes til Udpurring, er det kun «Holmens
Made with FlippingBook