Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

K lokken 3 Morgen.

143

skjorteløse Ladegaardslemmer og befrakbede Unger­ svende, pjaltede Fruentimmer og brogetklædte Eva- døttre — Sic transit gloria demi mondi! Man kan af og til see Mærker af Gjæsterne paa de hvidkalkede Vægge, og ikke saa sjeldent har en eller anden Philosoph i sin Ensomhed givet sine be­ klemte Følelser Luft i et Udbrud i bunden eller ubunden Stil, skreven eller ridset paa Muren. Chiljon har havt sin Bonivard, hvis Fodspor endnu findes i den haarde Sten rundt om den Pille , hvortil han var lænket, «Brummen» har havt sin fangne Sanger; hans Navn kan desværre ikke blive overleveret til Efterverdenen, kun Bogstaverne D. G. læses under det Kvad, han ved Hjælp af enBlyant har indpræget i Kalken med smukke, runde og fyldige Træk. Dig­ tet fandtes der i det mindste indtil for faa Dage siden; men af Frygt for, at .en vanhellig Haand mulig nu kan have udslettet det, gjengives det her. Han er mild og bevæget stemt og udtaler et venligt Ønske for mulige Lidelsesbrødre. Ven!!! Gid dine Tarme ei af Sult maae skrige, Saalænge Du bag disse Mure gaaer; Gid Kuldens Grader ei saa høit maae stige, At ingen Varme Du i Kroppen faaer; Gid snart Du slipper ud af denne Klemme, Som Du imod din Villie sidder i; Gid snart Du maa den fæle Brumme glemme, Naar først Du bleven er for samme fri. Vi kunne kun udtale det samme fromme Ønske, dersom Nogen mulig skulde komme til at ende en Nats Munterhed Kl. 3 i «Brummen».