Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

K lokken 3 Morgen.

139

ikke for at see derved, men kun, for at det om Mor­ genen ikke skal forraade. Hvor mange underlige Skikkelser møder man ikke paa en saadan tidlig Morgen- eller sildig Aften­ vandring? Og i Reglen ere de hverken lystelige at see til eller gode at faae Forstand af. En af «Rødhuderne», der har været heldig nok til at faae sig en Søvn i en Port, under Høibro, paa Glaciet eller et lignende Sted, gnider og ryster sig, medens der forbi hans stille Tanker svæver en var­ mende Morgensnaps af en ubestemt Gradestyrke. Han skuler misundelig til en eller anden Søren Pipperup, der bar faaet for mange af nævnte Slags, og som med Møie formaaer at holde Coursen under den stærke Misvisning paa hans Cornpas. De løbes begge forbi af den unge Mand, der ikke troer, at Nogen kan see paa ham, at han har seet for dybt i Glasset, fordi han med paatagen Frei- dighed iler hen ad Fliserne. Han løber Rusen af, som det hedder; han tør ikke standse, af Frygt for at blive staaende, han gruer for at falde, af Frygt for at blive liggende. Den høirøstede Klynge af unge velklædte Men­ nesker, der ivrig debatterer et eller andet urimeligt Emne, morer sig et Øieblik over ham og fortsætter Samtalen. Der kan ikke være Tale om at gaae hjem endnu. «Hvorledes skulle vi mest passende tilbringe Resten af denne Eftermiddag?" spørger En. «Mocca-Meyer!» foreslaaer en Anden mat. «Han drømmer!» raaber en Tredie.