Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

136

Kjøbenhavn.

Civilisations Virkninger spores ogsaa paa ham og hans Kunst. Paa kolde Vintermorgener kunde man i gamle Dage see ham med et Par rødblaae Labber glatte Pla- cater ud paa et Hjørne og derpaa frysende og gysende at flytte til det næste med sit Klisteri og Klatteri. Nu gaaer det som med Damp, Muren faaer et Par Strøg med den store Kost, Placaten smækkes der­ imod. Børsten glatter den ud, og vips er Manden for­ svunden. Men han maa ogsaa skynde sig; thi han er alene om at besørge hele Kjøbenhavn, derfor maa han be­ gynde saa tidligt, og derfor læse de sene Cafégjæster, der indbilde sig, at de gaae hjem Lørdag Aften, allerede paa et eller andet Gadehjørne at: «Idag Søndag opføres etc.» Hans Søn er begyndt paa at følge ham rundt paa disse natlige Forretningsreiser; han skal itide læres til for en Gang at være i Stand til at afløse Faderen. Der er Mening i at staae op paa den Tid af Døgnet, naar Livsstillingen fører det med sig, men at gjøre det for at tilfredsstille sin Lidenskab for Fiske­ riet i Søerne synes temmelig meningsløst, og dog kan man paa smukke Sommermorgener ikke see saa faa udholdende Sjæle staae og stirre ned i Sortedams­ søens Vover med Medestangen i Haanden, og det blot for deres Fornøielses Skyld. »En Fiskermand bør Taalmod prise, Sin Ledighed han vente maa,» synger Masaniello, og vore Fiskermænd ved Søernes Bredder ere talende Beviser derpaa. Det vides ikke,