Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867
K lokken 1 Morgen.
1 1 9
hvile i Søvnens Arme, og paa høist forskjellig Vis nyde de denne Hvile. Fra de fineste Lagener gaaer det gradevis nedadtil dem, der ere af une pr opr e t é e q u i v o q u e , eller de forsvinde til Slutningen aldeles; fra hyggelige Soveværelser med bløde Tæpper og dæmrende Lamper kommer man til en Grøft, der i høieste Grad er uafdampet osv. osv. Og skjøndt de Fleste i Kjøbenhavn lykkeligvis ere stillede saaledes, at de kunne faae Tag over Hovedet, saa gives der dog ikke Faa i vor Hovedstad, der staae op om Morge nen uden at ane, hvor de om Aftenen ville komme til at havne; Kjøbenhavn har ogsaa sine «Rød huder». I den gode gamle Tid, da Tranlamper og Vægtere florerede saa smukt ved Siden af hinanden, gik det endda nogenlunde an for vore «Vilde»; de førte et Liv, der ikke var blottet for en egen Romantik — men Gasbelysningen og det nye Politi have forandret Meget og have navnlig grebet høist forslyrrende ind i disse Natfugles Liv. I gamle Dage var Glaciet en almindelig og me get yndet Søsterseng for disse Mennesker, der lige saa lidt kjendte til Snue og Hoste som til Fjerdyner og Slobrokke. Naar Pengene, der i Grunden burde have været anvendte til at sikkre Vedkommende en Seng for, vare gjorte i flydende Varer af en varierende Gradestyrke, slentrede Fyren ganske gemytlig ud i Retning af det herlige Glacis, og ankommen til Ste det behøves der kun et lille Vip for at sende ham over Indhegningen og ned i hans store og altid parat værende Seng, hvor han ikke behøvede at være bange
Made with FlippingBook