Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

K jøbenhavn.

1 1 8

Klokken 1 Morgen. Naar der siges: hel e By e n , menes der ikke altid dermed Staden med hver Mand, Kvinde og hvert Barn, som derudi befindes; tvertimod er det som oftest kun en forsvindende Del af Befolkningen, der kaldes h e l e Byen. «Gudbevares, h e l e B y en veed det! » siger Slad- derkjærligen om den sidste Lækkerbid af c h r o n i q u e s c a nd a l e u s e , som hun Aftenen forud har faaet at høre i sin Kreds, skjøndt i Grunden kun meget Faa be­ skæftige sig dermed. «Hel e By e n saae det.!» beretter Salonernes uudtømmelige Fortæller om en Begivenhed, der over- væredes af en halv Snes Mennesker. «Hel e By e n var i Dyrehaven,» hedder det, naar Kjøbenhavnerne udvandre paa en smuk Sommer­ dag; men kommer man til Tivoli eller i Søndermar­ ken paa samme Tid, ja saa er h e l e By e n og- saa der. Det Udtryk maa altsaa ikke tages altfor bog­ staveligt ; men naar vi sige, at he l e By e n sover Kl. 1 , ere vi dog temmelig nær ved Sandheden. Den langt overveiende Del af de livsglade, fornøielsessyge, blodtørstige, gjæstfrie, gemytlige, forekommende — eller hvad man har Lyst til at sige — Kjøbenhavnere