Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

Philosophisk Indledning.

5

begrundes mere end første Gang. At vi imidlertid ikke savne Grunde, vil fremgaae af det Følgende. Grunden er den, at de Begge have taget «Livet» i dets mest generelle B etydning; ved saaledes at ville definere selve dette altomfattende og dog i sin Helhed ufattelige Problem opnaae de kun at skrive med Luft i Luften. De ere ikke som Ixion, der vilde omfavne Juno, men blev inderlig flau over at favne en Sky, — nei, de ville favne Skyen, og naar de saa troe sig nær nok, opdage de, at det Hele kun er Taage. Ixion blev straffet ved at dreies evindelig om paa et H jul; Opfinderen af Definitionen om «Livet overhovedet» er selv gaaet fri for Straf; men som Skjæbnen i den klassiske Tragedie hjemsøger Fædre­ nes Misgjerninger paa Børnene, saaledes bringer Tidens dreiende Hjul hvert Aar nye Slægter for D ag en , der maae gjøre frugtesløse Forsøg paa at gribe Skyen, men som Alle, naar Rusaaret er omme, maae indrømme, at de have gaaet i Taaget. Vi ville bringe vor Sten til Bygningen; naar Hver efter Evne bringer en lignende, er der Haab om , at man en Gang vil komme til Indsigt i Livets sande N atur og Væsen. Men det er et langsomt Ar­ bejde; det er et Værk for Aarhundreder. «Men», spørger den philosophiske Læser, «skulle da vi Andre, der ere saa uheldige at leve i en Tid, da dette Arbeide endnu ikke er foretaget, og i dette Uheld kun have det tvivlsomme Held at see Dig be­ gynde derpaa, skulle da vi leve vort Liv, vort eget Liv, uden at vide, hvad det egentlig er for et Liv?»