Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

Kjøbenhavn.

4

tuerer sig selv som den i dette sit Udvortes subsiste- rende Virken og S træ b en , om hvilken der da frem­ deles kan spørges, hvorvidt deri en Sjæl kan siges at leve og subsistere som det i en saadan Leven frem­ trædende levende Væsen.» Hvem har R et af disse T o ? Vi fra vort ophøiede Dommersæde, der kun mate­ rielt indtager den nederste Plads i Avisen, men ideelt den ø v erste, eftersom Feuilletonisten sidder til Doms over alle Phænomener i den aandelige og legemlige Verden, vi, for hvis Pen Intet er helligt, og som alt- saa ogsaa have R et til at kritisere D igterens og Tæn­ kerens A rbeider, vi, der endydermere i dette Øieblik bevise, at vi uden at tænke kunne danne ligesaa lange Sætningsbygninger, som den ovenfor citerede Tænkers philosophiske D efinition, vi føle ingen Samvittigheds­ skrupler ved at udtale den D om , at de Begge have Uret. Vi skylde imidlertid de anførte Forfatteres Rygte at tilføie, at de begge have præ steret saa meget andet Læseværdigt, at denne efter journalistisk Overlæg fæl­ dede Dom over en enkelt af deres Udtalelser ikke kan forringe deres øvrige littéraire Hæder. Men selv om det ikke var vort Princip, aldrig at tilbagekalde, kunde vi dog ikke i dette Tilfælde see nogen Grund til at forandre vor een Gang udtalte Mening. Thi de have virkelig Begge U ret. Vi gjentage denne vor Dom, fordi den naturligvis ved at gjenta- ges faaer forøget Vægt, selv om den ikke anden Gang