Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

K lokken 11 Efterm iddag.

1 0 3

pen bestaaer af unge Mennesker, Bekjendte fra Øster­ gade Klokken 2 , der kun nødig have forladt de for- skjellige Restaurations- og Sangloealer; jo fjernere Pavillonerne ere beliggende, desto senere ankomme Vedkommende, og sidst af alle vise «Øboerne» sig. Paa begge Sider af Udgangsporten, tildels lænet mod de bekjendte store Træer, som for at have Ryggen dækket, staaer en Afdeling skarpe Iagttagere. De mønstre Enhver, der kommer forbi, men ere dog ikke, som man let kunde formode, Opdagelsesbetjente. Det er mere eller mindre blaserede Ynglinge, der dræbe de sidste Minuter af en Tivoliaften paa denne Maade. Colonnerne drage stadig forbi og med en Hurtighed og i en Uorden, som var det et daarligt organiseret Tilbagetog, der skulde dækkes af «Løve-Regimentet», igjennem hvilket Marchen gaaer. Ind i Retning af Frederiksberggade bevæge Masserne sig imellem svingiende Omnibusser, bjælde­ klingende Sporvogne og aabne Drosker, i hvilke der hyppigst sees unge Mennesker af begge Kjøn, der næsten altid frembyde den Mærkværdighed, at de kvindelige Repræsentanter røbe speciel Tilbøielighed til at lade sig see, medens de mandlige derimod ten­ dere til at skjule sig. I Byen spredes T i v o l i s Gjæ- ster, og ikke Faa forsvinde ned i en velbekjendt Ivjæl- der i Vimmelskaftet, i hvis Dør man hele Aaret rundt næsten hver Dag kan see en lille undersætsig Mand i Skjorteærmer. En Sommeraften paa T i v o l i er for Mange ikke fuldstændig tilendebragt uden et Besøg hos «Jordbær-A n dersen». Og nu, da vi have fulgt Folk hjem, eller i det