Kjøbenhavn_Melbourne_Paris_1867

102

K jøbenhavn.

til anden løfte en Flig af det tilhyllende Tæppe og uden at lægge an paa en slaaende Iscenesætning vise Billederne, som de virkelig fremstille sig. Intet er, som tidligere sagt, skjult for os, vi have jo vor «Halte­ fanden» og kunne usete kige ind alle Steder. Yi see de smaa Klynger af Yenner og Bekjendte paa Ca­ féerne midt i deres Synd mod Nattesæde-Forbudet; dog skiælver ikke, alle I unge og gamle Syndere, vi angive Ingen, skjøndt vort Blik er mere gjennem- trængende end den nidkjæreste Politimands; vi følge — stadig useet af Alle — selve Politiet paa dets hemmeligste natlige Expeditioner og gjøre vore Iagt­ tagelser; vi vandre fra de mere eller mindre folke­ tomme Gader ind i de glimrende Saloner eller i disse «Lastens Hulex’, hvor Dyden græder, hvor Øllet koster mange Penge, og hvor saa megen Ondskab avles». Kort sagt, Rum og Tid ere Intet for os, uden for saa vidt som vi selv have lænket os til bestemte Klokkeslet. Dog, inden vi tage fat paa vor natlige Færd, ville vi sammen med talrige Andre afslutte vor Dag i Ti v o l i ; thi Klokken er 11 , og det har allerede ringet første Gang; Pantomimen er forlængst til Ende; fra Concertsalen høres de sidste Toner af Lumb y e s Orchester, og Hornblæserne paa Plainen ledsage de Besøgendes Bortgang med en Marche — af «Faust» eller af en anden populair Opera. Familierne med og uden Børn danne Fortroppen af de bortmarcherende Colonner, saa komme ældre og yngre ellers enlige Herrer, som dog undertiden — i det Mindste for en Aften — faae en provisorisk «Familie», og Bagtrop