KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

76 Denne allerhøjeste tilrettevisning for ikke at sige røffel bevirkede naturligvis livlig meningsud- vexling i akademiet. Callisen kom med et langt indlæg og med forslag til svar, hvortil Fenger, som kendte kongen godt, føjede nogle rettelser og udtalte »min mening er blot at skrive kongen et brev til, hvormed fulgte en kopi af akademiets forrige skri­ velse, og i brevet blot anføre alle de af stabskirur­ gen angivne urigtigheder og forresten b lot referere sig til brevet; ti et langt forsvar værdiges næppe op­ mærksomhed.« Colsmann bemærker, at kongens svar tydelig røber, at akademiets forestilling næppe er læst, men at Tønder har faaet ordre til at erklære sig, og at denne erklæring er blevet svaret. Stort vil det derfor næppe hjælpe at retfærdiggøre sig — imidlertid er han aldeles af samme mening, at f a 1 s a i Tønders erklæring udmærkes — maaske de værdiges et øjekast, naar brevet udmærker sig ved lakonisme. Hertil sluttede Giesemann sig, og svaret, dateret 25. juli 1815, er i den grad karakte­ ristisk for tiden og for enevoldsmagten, at det for­ tjener at gengives, skønt det næppe fik nogen betyd ­ ning for akademiet — maaske værdigedes det ikke engang et øjekast! Overskriften er: allerunderda­ nigst forestilling, og det lyder forøvrigt saaledes: Ved D. M.’s allerh. reskript af 5. d. m. grundet paa dette akademis allerund. forestilling af 23. f. m. er det allem. befalet, at reservekirurg ridder Beeken og inter- imsreservekirurg Prahl skal afgaa til tjeneste som hospi­ talsoverlæger ved auxiliærkorpset udi den forestaaende kampagne. Idet akademiet allerund. tør forsikre, at D. M .’s allern. befaling var udført, forinden den allern. resolution var akademiet kommuniceret, kan man ikke tilbageholde allerund. at ytre, at de grunde, som i denne allern. resolu­ tion anføres, har opvakt hos akademiet frygt for, at dets