KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

77 allerund. forestilling kunde være misforstaaet som ube­ tænksom og letsindig, hvilket for hver især af akademiets medlemmer har maattet opvække de smerteligste følelser. Det er med hensyn hertil, at akademiet vover i dybeste underdanighed at anføre nogle af de grunde, der har foranlediget det til at indgive forberørte for.estilling, hvoraf allerund. genpart medfølger. Akademiet plejer at vælge til reservekirurger ikke allerede dannede mænd, for hvilke saadan stilling ikke kan være tillokkende, da de ikke tjener bedre end kom­ pagnikirurger med langt større arbejde; men unge mænd med anlæg og litterær opdragelse, af hvilke man kan vente, at de efter videre dannelse ved akademiet kunde blive udmærkede mænd for staten. Naar disse efter kort tid, og førend deres dannelse er fuldendt, fratages akademiet, bliver de ikke det, de kunde blive, saavel til akademiets nytte og ære som og i D- M.’s tjeneste. Det var med hen­ syn til dette, lige saa meget som formedelst det afsavn, akademiet vilde lide ved at tabe tvende af dets offentlige docenter, at akademiet allerund. androg paa at maatte be­ holde Beeken og Prahl, saafremt der fandtes andre duelige mænd til de dem tiltænkte poster, og D. M. allern. vilde vælge disse. Det var ogsaa paa grund heraf, at man ytrede det allerund. ønske, at det maatte behage D. M. at befale vedkommende for fremtiden at konferere med akademiet, om de rekvirerede allerede havde den grad af dannelse og erfaring, at saa vigtige og ærefulde embeder som overlæge- posterne ved feltlasaretteme kunde dem betros, som aka­ demiet formente først da kunde finde sted, naar de i nogle aar havde været reservekirurger og frekventeret det kgl. Frederiks hospital. Naar nogle af de 4 reservekirurger bliver rekvirerede i lang tjeneste eller og nyder stipendium for at rejse uden­ lands, saa er det indført ved akademiet, da deres tjeneste ikke kan undværes uden afsavn saavel med hensyn til under­ visningen som andre sysler for at vedligeholde den ved aka­ demiet indførte orden, at antage interims-reservekirurger, som igen fratræder, naar de virkelige reservekirurger kom­ mer tilbage og ikke strax maatte findes befordring til dem. Dette saa vel som D. M.’s fraværelse har været aarsagen, hvorfor akademiet f. t. ikkun har 2 virkelige reservekirur­ ger nemlig Jacobson og Beeken, af hvilke den første efter hans hjemkost fra den hannoveranske tjeneste endnu ikke