KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

63 som opfattedes som den første i Danmark, hvilket var en stor fejltagelse, da den var udført adskillige gange over 50 aar tidligere1). I oktober 1811 søgte han om at blive adjunkt, men man besluttede at udsætte spørgsmaalet. Carøe angiver imidlertid, at han blev adjunkt 2. september 1811, men han underskriver først sin instrux i mødet 28. oktober 1812. Ved Schumachers afgang blev Giesemann første professor og hofkirurg, Colsmann anden professor, men vedblev tillige at være overkirurg paa Frederiks hospital, og Fenger blev tredie professor. Giesemann flyttede ind i professorboligen, der helt maatte istandsættes, og han maatte efter fundatsen hvert aar læse over anatomi. Dette fandt man imidlertid ikke heldigt, og man fandt da ogsaa en udvej. Derom meldes i referatet af mødet 1. februar 1816: Uagtet prof. Giesemann iflg. fundationens bydende som den, der bor paa akademiet, bør læse over ana­ tomien og have opsyn med anatomia, fandt colle- gium academicum dog, at det vilde være gavnligere for undervisningen i almindelighed, naar professoren som hidtil vedblev at læse over den kirurgiske pa­ tologi, hvortil han var villig, naar han derved ikke i fremtiden skulde berøves det agrement af den fri bopæl paa akademiet, han som den ældste fandt at have første ret til; i hvilken anledning da prof. Colsmann, der paatog sig at læse over anatomien, erklærede, at han, saalænge prof. Giesemann levede, frasagde sig al ret og paastand til ovennævnte bopæl paa akademiet, imod at prof. Giesemann paatog sig tilsynet med ordenens vedligeholdelse over anatomia og andre ting i akademiets bygning, hvori sidstnævnte var villig.

1) G. Norrie: Georg Heuermann s. 138 — 143.