KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

62 rdl. om aaret, og det maa formentlig opfattes saa- ledes, at de fik det ud over, hvad de havde. De to lønnedes jo kun som resp. hofkirurg og som over­ kirurg ved Frederiks hospital, men den tredie fik, som vi har set et særligt honorar, fordi Callisen vedblev at hæve generaldirektørens gage. Forøv­ rigt fik Callisen ved et tilfælde ogsaa mere. Der var nemlig bevilget alle embedsmænd et gratiale, og da anvisningen kom til akademiet, blev man op­ mærksom paa, at der til Callisen var beregnet i gratiale 400 rdl. af de 1,200 rdl., som bestandig havde været generaldirektørens gage. I denne sum var imidlertid indbefattet 300 rdl. i husleje, men de faldt væk, da Hennings fik embedsbolig, og Callisen fik dem heller ikke, skønt han ikke flyttede ind paa akademiet. »Da nu denne skete decourt har af en misforstand hidtil fundet sted, saa besluttede aka­ demiet at ville fra 1. april 1811 eller fra 2. kvartal d. a. og fremdeles aarlig udbetale Callisen og efter ham den ældste professor, der i tiden maatte erholde hans gage de fulde 1,200 rdl. med fradrag af de sæd­ vanlige decourter.« Da Colsmann var bleven professor ordinarius, rykkede Fenger op til at blive 1. adjunkt, og til anden adjunkt valgte man da Carl Christopher Withusen. Han var født 1778 i København, hvor hans fader var sølvpop, blev student fra Herlufs­ holm 1796 og tog kirurgisk examen 1803. Samme aar blev han reservekirurg ved akademiet, den kgl. bekræftelse er fra 25. januar 1804. Efterat han i begyndelsen af 1805 havde været paa fødselsstif­ telsen, blev han underkirurg paa Frederiks hospital. Fra 1807— 1810 var han udenlands og blev derefter regimentskirurg i Lyngby, og her vakte han be­ tydelig opsigt ved at udføre en katarakt extraktion,