KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

61 miets betænkning over en ansøgning fra Schu­ macher om igen at indtræde i akademiet med hans forrige anciennitet uden gage, dog at ham med tiden maatte overdrages generaldirektoratet. Akademiet svarede, at da Schumacher frivilligt havde trukket sig tilbage og hans plads var tildelt andre, vilde hans indtræden medføre megen vanskelighed, dels fordi akademiets medlemmer maatte træde tilbage og deres avancement standses, dels fordi flere direk­ tioners fundationer er derimod, ligesom det ved examen vilde forvolde en ikke ønskelig forandring og endelig at fundationens § 1 giver proff. ordinarii haab om at succedere hinanden. Dengang blev Schumacher ikke professor, men han forsøgte igen, da Giesemann døde 1819, men akademiet henholdt sig i sin skrivelse af 17. marts 1819 til sin tidligere skrivelse og indberettede, at man direkte til kongen havde sendt indstilling om den ved Giesemanns død ledige post. Et halvt aar efter blev Schumacher professor ved universitetet! Ved Winslows død var Schumacher altsaa bleven ældste professor og fratraadte dermed sin post som overkirurg paa Frederiks hospital, Giesemann rykkede op til anden professor, medens 1. adjunkt Colsmann blev tredie professor og overkirurg paa Frederiks hospital. Paa samme tid opnaaede man, at der fastsattes en lønning til proff. ordinarii. Man drøftede gen­ tagne gange, om man skulde søge kongen om løn­ ning, og det besluttedes tilsidst at søge om gage baade til ordinarii og til extraordinarii, men saa meget opnaaede man ikke. Den kgl. resolution af 9. maj 1811 gik ud paa, at kongen af sin kasse vilde yde 1,800 rdl. til proff. ordinarii, og disse blev fordelt ligelig, saa at hver af professorerne fik 600