KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

32 førligt. »Med smerte har jeg læst, at hr. etatsraad Callisen har anset min erklæring for bitter be­ brejdelse mod akademiet, som jeg føler, at jeg skylder saa uendelig meget. Aldrig skal jeg glemme, hvad dets mænd var for mig som lærere og vel­ gørere, og kun den agtelse jeg bærer for Dem, har bragt mig til at anse det for pligt aabenhjertet at tilstaa Dem den dom, jeg troede som god discipel i lige grad at skylde Dem, som jeg skyldte sandheden den. — Et saa hæderligt kollegium troede jeg ikke vilde give et løfte fra sig af den beskaffenhed til den ringeste studerende uden at det var helligt. Hr. Jacobson ansaa jeg, da han fik løftet ved sin tiltrædelse som lector chemiæ som akademiets embedsmand, og da der ej fandtes noget i dette løfte, som paalagde ham at søge om at ansættes som virkelig reservekirurg, saa ansaa jeg ham i denne henseende skyldfri«. — Han finder det forøvrigt rigtigst, at akademiet erklærer paa ansøgninger, naar dets dom æskes og ikke forud, og han anfører, at da han i 1801 søgte distriktskirurgikatet i Sorø forenet med medici embede, svarede akademiets medlemmer, at man ikke vilde erklære sig, før kancelliet forlangte det. Reservekirurg Callisen fik vist heller ikke anbefa­ ling paa sin ansøgning om rejsestipendium. I samlingen 31. oktober 1810 henlagdes sagen derpaa. En maaned senere havde Jacobson for­ langt akademiets vidnesbyrd om, at han havde været lector chemiæ og reservekirurg, samt om hvorledes han havde forestaaet disse embeder, og der svaredes, at han i 3 aar havde været lektor og holdt sine forelæsninger tilfredsstillende for akademiet og til nytte for tilhørerne. Vel havde han ikke gjort tjeneste som virkelig reservekirurg,