KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

31 i betragtning, at kirurgiens fremme koster staten saare lidet. De fleste og vigtigste embedsmænd ved akademiet er lønnede af embeder, der er akade- miet uvedkommende, og det eneste faste rejse­ stipendium er givet af privat mand og tilfalder kun hvert niende aar en kirurg«. Da der stod 4 stemmer for, at Jacobsorts an­ søgning ikke skulde anbefales mod 3 stemmer, satte Schumacher sagen igen i cirkulation. Det viste sig, at Fengers forsvar ikke havde gavnet — tvertimod! Callisen skrev nemlig: Fenger synes mig ikke at se denne sag fra den rigtige side eller er misledt af supplikanten. Efter de oplysninger, han nu har, synes det ham, at akademiet har handlet fuldstændig efter sin pligt og fortjener ikke hr. livkirurgens bitre bebrejdelser. Interims- reservekirurger er ikke embedsmænd sanktioneret af kongen eller kancelliet. Vilde Jacobson have høstet frugt af akademiets løfte, saa burde han ved den første vakance i reservekirurgikatet have søgt denne post, og da først kunde akademiet have opfyldt sit løfte. Dette gjorde han ej, for han vilde forene tre gager i sin person. At fore- slaa en interims-r eservekirurg, hvis tjeneste er kun temporær og ikke giver vis adgang til at blive virkelig reservekirurg, vilde have været lovstridigt og urigtigt. A f disse grunde gaar han over til den mening, at Jacobsons ansøgning ikke bør paa- tegnes af akademiet, men at det siges ham, at da hans ansøgning indeholdt adskillige data, hvori akademiet ikke kunde være enig med ham, saa vilde man oppebi, at den blev sendt akademiet til erklæring, »da man allerund. skulde indberette det vidnesbyrd hr. Jacobson kunde fortjene«. Kun Fenger fandt anledning til at skrive ud