KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

21

tvivlelig fortjener enhver dansk kirurgs og især akademiets højagtelse og erkendtlighed. Hans portræt modtages derfor med taknemmelighed, og hans brev besvares med den forsikring, at det, som han har gjort for kirurgien og akademiet, vil i alle tider være i akademiets og enhver dansk kirurgs kære erindring. — Men skulde denne virke­ lig ærværdige mand, som dog egentlig er at anse som akademiets stifter, ikke fortjene flere be­ viser paa akademiets og kirurgernes højagtelse og at bringe hans navn endog i efterslægtens erindring? En sædvanlig akademisamling vilde ikke være mere højtidelig og hædrende end en skrivelse — denne maatte, om den bestemmes, være offentlig og deri holdes en passende tale og forud en kantate m. v. — Eller skulde man, da han dog forresten er (—-?— ) mortuus for akademiet, lade forfærdige hans buste forat opsættes i akademiet til erindring for efterslægten? eller skulde man lade slaa en medaille paa ham? Skønt jeg ikke skylder hr. livkirurg Bodendick noget med hensyn til min stilling i akademiet, og skønt jeg er i det tilfælde snart at forlade akademiet, skal jeg dog med glæde bidrage til at hædre denne værdige mands minde. Giesemann bifalder alt, hvad pluraliteten maatte bestemme til denne ærværdige mands ære og glæde, men man maa skynde sig, for han rejser snart. Et velskrevet brev tror han passende, men han har heller ikke noget mod en buste. — Tønder underskriver med glæde og deltager i alt, hvad de andre bestemmer. — Schumacher: en buste, naar man kun faar den godt forfærdiget, vil efter hans tanker være det hæderligste.