KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

18 sig, som vi har set talrige exempler paa, ganske anderledes med Bodendick. Han var imidlertid bleven gammel, og da han var fyldt 75 aar, søgte han 25 aar efter at akademiet, væsentligst ved hans hjælp, var oprettet, afsked som livkirurg, og dermed traadte denne hædersmand ud af akade­ miet. Wendt og Herholdt og Mansa omtaler ham paa den mest hædrende maade, og naar P . Brock i Biografisk lexikon taler om hans noget intri­ gante karakter i anledning af den rolle, han spillede under regeringsforandringen, saa kan jeg kun sige, at til intriger mærker man ikke noget efter akademiets stiftelse, men man kan maaske kalde det for intriger, at han hjalp kirurgerne til at faa kirurgisk akademi oprettet. A t han handlede uegennyttigt og af interesse for kirurgien, kan der ikke være tvivl om. Han hører utvivl­ somt til de fremragende personer, der har haft størst betydning for kirurgiens udvikling i Dan­ mark, skønt han hverken er optraadt som kirur­ gisk forfatter eller som lærer, og skønt han aldrig lærte at tale eller skrive korrekt dansk. Hvor anset han var, kom tydelig frem ved hans afske­ digelse, saaledes som det allerede tildels er omtalt i første del af dette arbejde, men som paa dette sted skal gentages og yderligere suppleres. Den 30. juni 1810 søgte Bodendick sin afsked, og nogle dage før den var bevilget, fik han fra kongens kabinetssekretær meddelelse om, at den kgl. resolution vilde komme i løbet af nogle dage, men at kongen allerede havde sagt ham, at pen­ sionen vilde blive bestemt til 1,200 rdl. slesvig- holstensk kurant »og, som allerhøjstsamme til­ føjede, endnu noget mere, i betragtning af per­ sonen, uagtet 1,200 rdl. slesvig-holstensk kurant nu er over 3,600 rdl. dansk kurant«.