KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841
17 til D. M.’s residens, krigens hovedskueplads og armeens centrum, forat iagttage stabskirurgens pligter under krigen, og han befaledes tillige at indtræde som medlem i akade miet, saa længe krigen vedvarer, formodentlig at akade miet derved skulde blive underrettet om de medicinske foranstaltninger, som bliver foretagne ved armeen, hvorom akademiet hidtil har været og er endnu aldeles uvidende. Akademiet udbeder sig derfor D. M .’s allern. befaling, om stabskirurg Tønder maatte være bestemt til efter kri gen igen at returnere til Holsten som stabskirurg og da igen tiltræde hans regiment, som nu bliver forsynet med en anden examineret kirurg, eller om D. M. derom ander ledes maatte beslutte, i hvilket tilfælde akademiet dog ikke kan tilbageholde den frygt, at stabskirurgens forretninger under krigen og de rejser, han i armeens kantonneringer og lasaretterne er forbunden at gøre, mulig kunde komme i kollision med hans pligter som regimentskirurg ved den kgl. garde, og om han ved hans fæstelse her i København vil resignere paa stabskirurgikatet, hvis kopulation strider direkte mod forordningen og dets intenderende nytte. En stor del af denne skrivelse skyldtes Boden- dick, og Tønder var naturligvis misfornøjet og underskrev ikke. Da der var tale om Fengers forening af et extraordinært professorat med et regimentskirurgikat, trak han akademiets stilling i denne sag stærkt frem, hvilket gav Bodendick anledning til et skarpt gensvar. Tønder blev ikke læge ved garden. Tønders mange rejser og store arbejde som stabskirurg — og der var meget at gøre i de al vorlige krigstider1) — bevirkede, at han ikke altid tog del i akademiets arbejde, men han mødte dog flittigt. Medens livkirurgerne Brieghel, der allerede var død 1802, Liiders og Hoffmann ikke havde spillet nogen rolle i akademiets historie, forholder det
1) Se f. ex. G. Norrie: Fra 1809, »Militærlægen« 1900. 2
Made with FlippingBook