KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

17 til D. M.’s residens, krigens hovedskueplads og armeens centrum, forat iagttage stabskirurgens pligter under krigen, og han befaledes tillige at indtræde som medlem i akade­ miet, saa længe krigen vedvarer, formodentlig at akade­ miet derved skulde blive underrettet om de medicinske foranstaltninger, som bliver foretagne ved armeen, hvorom akademiet hidtil har været og er endnu aldeles uvidende. Akademiet udbeder sig derfor D. M .’s allern. befaling, om stabskirurg Tønder maatte være bestemt til efter kri­ gen igen at returnere til Holsten som stabskirurg og da igen tiltræde hans regiment, som nu bliver forsynet med en anden examineret kirurg, eller om D. M. derom ander­ ledes maatte beslutte, i hvilket tilfælde akademiet dog ikke kan tilbageholde den frygt, at stabskirurgens forretninger under krigen og de rejser, han i armeens kantonneringer og lasaretterne er forbunden at gøre, mulig kunde komme i kollision med hans pligter som regimentskirurg ved den kgl. garde, og om han ved hans fæstelse her i København vil resignere paa stabskirurgikatet, hvis kopulation strider direkte mod forordningen og dets intenderende nytte. En stor del af denne skrivelse skyldtes Boden- dick, og Tønder var naturligvis misfornøjet og underskrev ikke. Da der var tale om Fengers forening af et extraordinært professorat med et regimentskirurgikat, trak han akademiets stilling i denne sag stærkt frem, hvilket gav Bodendick anledning til et skarpt gensvar. Tønder blev ikke læge ved garden. Tønders mange rejser og store arbejde som stabskirurg — og der var meget at gøre i de al­ vorlige krigstider1) — bevirkede, at han ikke altid tog del i akademiets arbejde, men han mødte dog flittigt. Medens livkirurgerne Brieghel, der allerede var død 1802, Liiders og Hoffmann ikke havde spillet nogen rolle i akademiets historie, forholder det

1) Se f. ex. G. Norrie: Fra 1809, »Militærlægen« 1900. 2