KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

199 som overgangstilstand dertil, at læreanstalterne i deres nu bestaaende forbindelse henlægges under universitetsdirektionens overbestyrelse. Af akade­ miets professorer har Fenger og Withusen konse­ kvent og ubetinget erklæret sig for skadeligheden af foreningen og ønskeligheden af bevarelsen af status qvo. Callisen og Møller antager hver paa sin maade utilraadeligheden af sammensmeltningen, men skulde foreningen alligevel ske, vil de have den fuldstændig og paa lige vilkaar. Stein ønsker akademiets indlemmelse i universitetet jo før jo hellere. Den 16. december 1840 fandt det andet og sidste plenarmøde sted, »hvori, medens fakultetet inhærerede sit tidligere votum, akademiet med en majoritet af 4 stemmer erklærede, at under den forudsætning, at den bestaaende tingenes orden ikke kunde vedligeholdes, var det kun at tilraade, at akademiet fuldstændig indlemmedes i fakultetet, hvorimod fakultetets forslag om universitets direk­ tionens overbestyrelse af akademiet i dets nuværende tilstand af flere grunde var at fraraade«. Man dis­ kuterede ogsaa et saadant fællesfakultets organisa­ tion, uden at der syntes at fremkomme væsentlige indvendinger mod det i planen angivne. Kun Withusen mente ikke at kunne tiltræde majoritetens votum, hvorimod han konsekvent erklærede sig for utilraadeligheden af enhver forandring i de nu bestaaende forhold mellem anstalterne. Da man ikke kunde komme videre, bad man Levy at gøre forsøg paa at udarbejde et udkast til et fællesvotum. Dette udkast blev i de første dage af marts 1841 tilstillet akademiet og remitteredes den 12 . til fakultetet ledsaget af et cirkulære, hvori akademiets professorer ved siden af erkendelsen af>

Made with