KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

180 Mecl hensyn til dette sidste punkt, som ikke i synder­ lig grad vedkommer akademiets historie, skal jeg blot minde om, at ifølge akademiets fundats § 12 skulde en­ hver amtsmester være examineret af akademiet og have den kirurgiske examen, og der var derfor en del forhold, der trængte til behandling. Akademiet havde afgiveten lang betænkning under 27. november 1837, hvoraf bl. a. frem- gaar, at forholdene havde forandret sig væsentligt siden 1832, da der var kommet en forordning, hvorefter en svend efter 4 aars læretid kunde blive frimester. Resultatet heraf var, som akademiet oplyser efter meddelelse fra oldermanden, at der i København fandtes 14 amter i udøvelse, hvoraf i det mindste 6 uden anordningsmæssigt tilsyn, d. v. s. at der kun var 8 examinerede amtsmestre, hvorimod der var omtrent 60 frimestre, hvoraf 15 holdt en eller to svende (trimestre maatte ikke have svende). Da for fremtiden ingen kunde blive kirurg uden at være student, vilde det følge af sig selv, at der meget snart kun vilde være frimestre, og barbervæsenets forbindelse mecl kirurgien derved ganske af sig selv vilde falde bort. Spørgsmaalet foranledigede en stor mængde erklæringer, men det har ikke større interesse for akademiet. Kun som et curiosum skal nævnes, at man gjorde opmærksom paa, at barberstuerne paa grund af skiltet ined de 3 bækkener altid havde været let kendelige, saa publikum let kunde finde lægehjælp, medens lægernes boliger ikke var lette at finde. Man foreslog derfor, at alle læger paa deres hus skulde have et skilt, hvorpaa der stod Autoriseret Læge, medens sundhedskollegiet fandt det tilstrækkeligt og mere passende, at det var malet paa port- eller gadedørens murkarm paa ethvert sted, hvor en læge boede, eventuelt i forbindelse mecl lægens navn. Angaaende de endnu ikke afgjorte punkter i det forslag, som de to anstalters professorer havde udarbejdet, forlangte kancelliet universitetets er­ klæring. Konsistorium nedsatte et udvalg, der afgav betænkning, konsistorium og universitets direktion ligeledes, og alt dette sendtes til akade­ miets erklæring.

Made with