KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

179 skal censurere hinanden, maa vælges censorer blandt byens læger. Examensprotokollen, hvorved menes den protokol som indeholdt referat af examinationen, maa kunne und­ væres, naar der censureres strax. Angaaende karakte­ rerne foreslaas de benævnelser, som gælder endnu, men man mener, at ingen bør kunne faa 1. karakter, som i noget- somhelst fag har faaet 3. karakter (non contemnendus). Testimoniet skal underskrives af alle professorerne og for­ synes med begge anstalters segl, og det foreslaas, at læ­ gerne ligesom hidtil kirurgerne skal fritages for at løse testimonium publicum. — Yderligere foreslaas, at begge anstalters anliggender ledes af begge anstalters dekaner, saaledes at enhver fungerer et halvt aar. Endelig med hensyn til embedsbesættelser bemærkes, at det navnlig bliver sundhedskollegiets sag at tage hen­ syn dertil, men man gør opmærksom paa, at der for frem­ tiden ikke skulde være synderlig forskel paa de enkelte læger, hvoraf ingen fortrinsvis skulde have dyrket kirurgi eller medicin, men at kollegiet naturligvis maa tage hen­ syn til, hvad de særlig har givet sig af med efter examen. Forøvrigt foreslaar man, at betegnelsen distriktslæger og militærlæger indføres for fremtiden. I følgeskrivelsen gøres opmærksom paa, at der allerede er flere studenter, der ønsker at underkaste sig den sam­ lede examen i april 1838, og man beder derfor om at faa resolutionen snarest mulig paa punkt 1 og 3, medens de andre to punkter ikke haster saa meget. Der fulgte nu ret lange forhandlinger i kancelliet1), men det endte med kgl. resolution af 23. januar 1838, som i alt approberede forslaget paa et par ganske enkelte punkter nær, nemlig at de ustuderede, som endnu havde lov at indstille sig til examen, skulde diktere sygejour­ nalen paa deres modersmaal, og at indfødsret ikke skulde kræves som betingelse for at tage examen. Som følge af resolutionen udgaves plakat af 30. januar 1838, der inde­ holdt alle bestemmelserne. Dermed var man imidlertid langt fra færdig, for der var endnu ikke truffet afgørelse om de to punkter i professorernes indstilling, og der var heller ikke truffet bestemmelse om barbererne. *) Naar B a n g fortæller, at han bevirkede, at kancelliet fik kongens ordre til at gøre forestilling inden en uge, maa det have været paa dette tidspunkt (kfr. Bibliolek for la'ger 1878 s. 169). 1 2 *

!