KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

163 kirurger, 1 konservator og 1 cand. docens. De kunde for­ deles saaledes: anatomi: X prof., 1 lektor og 1 prosektor; fysiologi 1 prof.; farmakologi, medicina forensis og hygi­ ejne publ. 1 prof.; patologi og historie 1 prof.; kirurgi og kirurgisk klinik 2 proff. og 1 lektor; terapi, klinik, diætetik 1 prof. og 1 lektor; accouchement 1 prof.; øjen­ sygdomme 1 lektor; børne- og fruentimmersygdomme 1 lektor; ved museet 1 konservator. Lektoren i børnesyg­ domme maatte være læge ved plejeanstalten og holde i alt fald ambulatorisk klinik, lektoren i øjensygdomme maatte ligeledes holde kliniske forelæsninger, hvortil en­ kelte stuer paa Frederiks hospitals kirurgiske afdeling maatte anvises, eller hvis dette ikke kunne indrettes, maatte han holde en privat klinik, hvortil lejlighed ikke vilde savnes, naar en dygtig øjenlæge har erhvervet sig publikums tillid. Lektorerne i kirurgi og medicin maatte kunne være reservelæger ved et hospital. Muligvis kunde almindeligt hospital komme med i undervisningen, indtil da maatte enkelte stuer paa Frederiks hospital kunne op­ tage hudsygdomme og veneriske sygdomme. — Derpaa opstilles spørgsmaalet, om en medico-kirurgisk læreanstalt skulde bestaa som en egen anstalt uafhængig af universi­ tetet, eller om den som et medico-kirurgisk fakultet skulde gaa ind under universitetet. Man er mest stemt for at lægge det ind under univer­ sitetet, og hovedgrunden hertil er, at man anser det for ganske overordentlig uheldigt, at lærerne danner direk­ tionen. Da universitetsdirektionen ikke kan anses for til­ strækkelig kyndig i medicinske sager, bør der knyttes en læge til den, men hellere ingen end en af lærerne. Der bør være censorer ved examen, og den bør holdes paa dansk. — Dernæst kommer man ind paa spørgsmaalet om, at kun studenter kan blive læger. Man vil ikke erkende, at alle de kundskaber, som fordres af studenter, er nødvendige for lægestuderende, tvertimod! Det var ønskeligere, at de havde flere og grundigere kundskaber i naturvidenskaber og levende sprog, og de tror, at den filologiske dannelse, der endnu er den fremherskende for de unge studenter, er mindre nødvendig for dem, der vil være læger. Men videnskabelig dannelse er nødvendig. »Lægevidenskaben er intet haandværk!« Efter en opgørelse af antallet af studenter mellem kirurgerne, tales der udførlig om bar- beramterne. 11 *