KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

155 kan dette øjemed naas ved disse tvende instituter under deres nærværende adskillelse og næppe ved en blot for­ bindelse imellem dem, hvorved hvert for sig bliver endnu ufuldkomnere, end det er, og en fuldstændig harmoni ikke bliver mulig; kun ved en forening, og den nøjeste forening af deres kræfter kan det naas, idet nemlig det medicinske fakultet sammensmeltes med det kirurgiske akademi til en lægevidenskabens højskole, fælles for Danmark og her­ tugdømmerne, som det kirurgiske akademi nu er det, med samme uafhængighed af universitetet som den rege­ ringen har tildelt det kirurgiske akademi, og underholdt uden forøgede bekostninger for staten ved det, som hidtil er anvendt til kirurgisk akademi og det medicinske fa­ kultet. Gundelach Møllers plan gaar altsaa ud paa at danne en lægevidenskabelig højskole uafhængig af universitetet, men sammensmeltet af fakultetet og kirurgisk akademi. A f de enkelte paragraffer i hans forslag ser man, at han vil have, at der skal fordres studenterexamen, og at examen skal holdes paa modersmaalet ogsaa tildels for udlændinge, hvem det ogsaa kan tillades i enkelte timer at examineres paa latin. A f andre punkter, der har mere inter­ esse, ses, at kun 1. karakter berettiger til at ind­ stille sig til doktorgraden, og om denne foreslaas, at den kun kan erholdes 5 aar efter examen. Docto- randus søger først højskolen om tilladelse til at doctorere og vedlægger sine testimonia og sit curriculum vitæ. Der opgives ham da tvende temata i forskellige fag, hvorover han 3 dage efter i højskolens høresal i tilstedeværelse af præses, dekanus og i det mindste 3 af højskolens andre professorer tillige med 5 dertil udvalgte assessorer offentlig i en time over hvert holder forelæsning. Et tredie tema til extemporært foredrag erholder han opgivet 3 timer før forelæsningstiden, dog maa det overlades til ham selv at vælge, i hvilket fag