KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

154 Han gaar ud fra, at en af de første velgerninger, som skænkedes landet, efter at kronprins Frederik havde over­ taget landets styrelse, var oprettelse af et »fra universi­ tetet og collegio medico i København helt separeret« kirurgisk akademi. Dette var en for Danmark og hertug­ dømmerne fælles lægevidenskabelig undervisningsanstalt, og dette var formentlig grunden til, at man vilde have den ganske separeret fra universiteterne i København og Kiel. Dets bestemmelse var at hævde i Danmark kirurgien den høje rang, den bør indtage, og at forsyne landet med saa­ vel civile som militære læger, der ikke alene besad medi­ cinske men ogsaa kirurgiske kundskaber og kirurgiske færdigheder. Enhver, der sammenligner tiden før akade­ miets stiftelse med nutiden, vil erkende, hvor megen gavn det med smaa hjælpemidler har gjort. Hvor forhen næsten overalt kun fandtes sig saa kaldende medici, der med en rimeligvis som oftest forstilt foragt saa ned paa den ene halvdel af deres kunst, den de ikke kendte eller ikke besad færdighed til at udøve, og uvidende bartskæ- rere, der, idet de tilegnede sig benævnelse »kirurg«, gjorde dette ord synonymt med »kvaksalver« — der mangler det nu ikke paa mænd, akademiets elever, til hvis lægeduelig­ hed saavel den febersyge, som den saarede med tillid over­ gives; akademiet har skænket saavel det danske som det norske medicinske fakultet ikke faa af deres dygtigste lærere, og de danske kirurger er højt agtede ogsaa udenfor Danmark. Sikkerlig afgiver disse facta grund snarere til akademiets opretholdelse end til dets ophævelse eller ned­ sættelse til blot at være en skole for anatomi og kirurgi i dette ords snævrere betydning. — Den sandhed at der ikke gives nogen grænse, hvorved de saakaldte indvortes og udvortes sygdomme adskilles, at den fuldkomne ki­ rurgi indbefatter medicinen og den fuldkomne medicin indbefatter kirurgien, har akademiet tilfulde erkendt, og det har derfor stræbt at være en fuldkommen læreanstalt for lægevidenskaben i almindelighed. Men i det sidst svundne halve sekulum er lægevidenskabens omfang saa betydeligen udvidet, at akademiets bestræbelser, om de endog ikke har været frugtesløse, dog heller ikke ganske har ført til maalet og ikke kunde føre dertil uden en forholdsmæssig udvidelse af dette institut. I hin stræben har det medicinske fakultet værdig rivaliseret med akade­ miet, men det er ikke kommet maalet nærmere. Næppe