KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841

Medicinsk fakultet og kirurgisk akademi. Kampen 1834— 1840. Da der var gaaet to aar, begyndte det gamle spil paany ved at universitets direktionen atter rykkede for svar paa studenternes andragende, idet man 19. april 1834 gjorde opmærksom paa, at svaret var af vigtighed ved afgørelsen af flere spørgsmaal saaledes: besættelse af det anatomiske professorat ved universitetet, afgivelse af betænk­ ning angaaende anskaffelse af en anatomisk sam­ ling, affattelse af en fast forelæsningsplan for de medicinske studerende og nye foranstaltninger med hensyn til overordentlige censorer ved medicinsk embedsexamen. Nogensomhelst sammenhæng med andragendet om, at kun studenter kunde blive kirurger, har disse spørgsmaal jo ikke, men det var vel ogsaa kun fakultetet, der vilde prøve at faa sagen frem igen og det ad forskellige veje, som v i strax skal se. Men det var ikke blot fakultetet, der tog sagen op igen. Fra kirurgernes side kom der et mærkeligt forslag, der ganske vist ikke førte til noget, men som alligevel ikke bør glemmes. Det stammede fra akademiets nye medlem Gundelach Møller, er dateret 23. juni 1834 og er et fuldt udformet for­ slag i 30 paragraffer.

Made with