KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841
150
til Bang og Brandis, medens Wendt, der som omtalt i »Københavns nyeste skilderi« 1826 havde skrevet en lang række artikler om akademiet, skrev mere udførligt (ejendommeligt nok med latinske bog staver). Wendt siger (13. april 1832), at da han ser, at en del kirurgiske medlemmer af sundheds kollegiet modsætter sig ganske eller tildels sammen smeltningen, saa kan kollegiet lige saa lidt enstem migt som flerstemmigt afgøre noget desangaaende, men det vil komme til at afhænge af højere autori teters afgørelse. A t genstanden er vanskelig og ubehagelig viser forhandlingernes lange uddragelse, men tillige kender han ingen anden autoritet, der uden at hæve engang givne rettigheder kunde med tilbørlig hjemmel og sagkundskab bilægge vor meningsforskel. »De væsentligste og ædleste moti ver for foreningen er: at give staten garanti for almenduelige og videnskabelige læger og at ind skrænke det uforholdsmæssige antal af disse ved at udelukke illitterati fra examen, og i særdeleshed fremmede fra at faa ved fyldestgørende overstaaet examen den borgerret, som vi indfødte ikke under lignende omstændigheder kan erholde udenlands. Min mening angaaende dette er noksom bekendt; derimod har jeg a l d r i g nægtet gavnligheden af akademiets selvstændige existens, naar det valgte sine elever blandt studenter eller saadanne ind fødte, der kunde underkaste sig en ordentlig prælimi- nærexamen, og naar det endvidere strængt over holdtes, at dets elever afbenyttede saavel de medi cinske forelæsninger som de kliniske øvelser ved universitetet. Herved vilde allerede en forening finde sted, enhver anden reform vilde snarere være en forandring i form end en væsentlig forbedring.
Made with FlippingBook