KirurgiskAkademisHistorie_1803-1841
149 5. punkt, at man nu ikke mere regnede bestemmel sen om 3. karakter i den tyske forordning om akademiet for at gælde for kongeriget, medens man som tidligere nævnt gentagne gange havde hævdet det modsatte. Næppe var man kommen ind i 1832, før Brandis kom med et meget udførligt men ogsaa meget uklart forslag om en forandret indretning af lægeundervisningen i Danmark. Sundhedskollegiet, som blev hørt, stillede sig i sit svar af 28. april 1832 ret afvisende og henviste til sin tidligere ud talelse. Kun om Brandis's bemærkning mod det latinske sprogs anvendelse ved examen som en levning fra ældre tider, der, dengang saare hensigts mæssig og nødvendig, nu kun er til hinder for den grundige examination, kan kollegiet ikke betragte som uvigtig, men finder deri en anledning til at foreslaa »det latinske sprogs afskaffelse og moders- maalets brug ved examen i de fleste af lægeviden skabens grene, hvorved en fuldkommen forstaaelse af spørgsmaal og en, af det fremmede sprog utvun gen, omstændelig udvikling i svar gjordes lettere for examinanden, ligesom herved overbevisningen hos examinatorerne om det trin, paa hvilket exami nanden staar som læge — der er hovedsagen — maatte blive fuldkomnere«. Dette er ogsaa under skrevet af de medicinske professorer, saa der synes at have g jort sig fornuftigere synspunkter gældende med hensyn til latin. Der var imidlertid ikke død mindre end 4 medlemmer af kollegiet siden dets sidste indlæg, nemlig Schønheyder, Tønder, Colsmann og Lund, medens der kun var kommet to nye, nemlig Eschricht og den nye stabskirurg Wendi. Disse to afgav der for særlige vota, hvori Eschricht ganske sluttede sig
Made with FlippingBook